Clostridioides difficile (CD)
Clostridioides (tidl. Clostridium) difficile er en bakterie, som forårsager diarré og tarmbetændelse, der især rammer svækkede ældre og kronisk syge borgere i behandling med antibiotika. C. difficile er en af de mest almindelige årsager til diarré efter behandling med antibiotika.
Smitte
Clostridioides difficile er en bakterie som har den særlige egenskab, at den kan danne sporer. Sporer er et dvalestadie, hvor bakterien er inaktiv og kan modstå flere forskellige desinfektionsmidler (fx. ethanol!) og overleve i mange uger til måneder i omgivelserne. Sporer fra en borgers afføring kan forurene overflader, og herfra kan den spredes via personalets og borgerenes hænder. Sporerne kan senere aktiveres til levedygtige bakterier, der fremkalder sygdom.
CD027 og andre højvirulente former kan give svær diarré og kan medføre større sygelighed og dødelighed end de andre varianter.
Symptomer
Tilstedeværelse af Clostridioides difficile i tarmen giver ofte ikke problemer hos raske mennesker, der har en normal tarmflora. Men behandles man med antibiotika, forrykkes tarmfloraens balance, og infektionen viser sig i form af diarré.
Udover diarré kan man have mavesmerter samt blod og slim i afføringen, og der kan opstå vægttab, risiko for blodpropper samt skade på især tyktarmen. Infektionen kan således vise sig som alvorlig tyktarmsbetændelse, bl.a. i form af pseudomembranøs colitis, og medføre perforationer (huller) i tarmvæggen samt dilatation af kolon (toksisk megakolon).
Infektionen kan være langvarig og dermed resultere i et alvorligt sygdomsforløb med en høj dødelighed.
Behandling
Mange borgere med milde symptomer behøver ingen specifik behandling udover understøttende terapi med væske og salte. Det kan være nødvendigt at stoppe den udløsende behandling med antibiotika.
Hos borgere med mere alvorlige symptomer eller hos ældre og særligt svækkede borgere kan det være nødvendigt at behandle med særlige antibiotika som metronidazol, vancomycin eller fidaxomicin.
I de mest alvorlige tilfælde kan det være nødvendigt at fjerne dele af tarmen kirurgisk.
I 20-30 % af tilfældene kan der være tilbagefald af sygdommen.
CD027 er en blandt flere særligt aggressive, multiresistente varianter af bakterien. Den øgede sygdomsfremkaldende evne er fortsat uklar, men menes bl.a. at hænge sammen med, at bakterien kan producere større mængder af toksin, end der almindeligvis ses, og desuden danne et særligt toksin kaldet binært toksin.
